I øjeblikket, som for mange århundreder siden, er beton sandsynligvis det mest almindelige byggemateriale. Det bruges i en bred vifte af byggearbejder - fra større reparationer til opførelse af bygninger. Men for at udføre ethvert arbejde er det første skridt at beregne mængden af nødvendigt materiale under hensyntagen til dets egenskaber. For eksempel står bygherrer ofte over for opgaven med at bestemme vægten af dens kubikmeter. Derfor er denne artikel afsat til spørgsmålet om, hvad vægten af 1 m3 beton er.
Hvad bestemmer betonens masse
Først og fremmest skal det bemærkes, at bygherrer ikke bruger sådan noget som "betons vægtfylde." Dette skyldes, at dette byggemateriale i sin sammensætning kan indeholde en række komponenter med forskellig vægt.
Så, som fyldstof kan bruges:
• Knust sten.
• Grus
• Ekspanderet ler m.fl.tilfælde, hvis fyldstoffet har forskellige fraktioner. Jo større brøkstørrelsen er, jo flere hulrum i materialet og følgelig jo mindre masse.
Men bygherrer er stadig interesserede i vægtegenskaber, da mange karakteristika ved de objekter, der udføres, afhænger af værdien af denne indikator. Ud fra disse data beregnes eksempelvis vægten, og funderingstypen vælges til forskellige jordtyper. Det samme gælder for andre bærende elementer.
I praksis bruger bygherrer en parameter kaldet "volumetrisk vægt". Men denne egenskab har ikke en konstant værdi. Derudover skal vægten af den væske, der anvendes til fremstilling af opløsningen, tages i betragtning i beregningerne.
Betonvarianter
Afhængigt af typen af bindemiddel er dette byggemateriale opdelt i cement, silikat, slagge-alkalisk, asf altbeton osv. Almindelig beton (til civilt og industrielt byggeri), special (vej, dekorativt, varmeisolerende), hydraulisk) og specielle formål (kemisk-resistent, lydabsorberende, varmebestandig, til beskyttelse mod nuklear stråling og andre).
Betonegenskaber
Trykstyrke bruges som den vigtigste indikator for beton. Denne egenskab bestemmer betonklassen, markeret med bogstavet "B" (latinsk) og tal, der angiver (i kg / sq.cm) den tilladte belastning. For eksempel angiver værdien B25, at denne betonklasse er beregnet til en belastning på 25 kg/sq.cm. Når man beregner styrkeindikatorerne for strukturer, bør manoverveje koefficienter. Eksempel: en struktur lavet af B25-beton med en variationskoefficient på 13,5 procent er i stand til at modstå en belastning på 327 kg/cm2, og det svarer til M350-styrkegraden. Styrkeklasse B3, 5 svarer til styrkegraden M50, B10 - M150, B30 - M400 og B60 - M800.
Frostbestandighed, bøjningsstyrke og vandmodstand er andre vigtige indikatorer for beton. Frostbestandighed er angivet med bogstavet "F" og et tal fra 50 til 500, der angiver antallet af overgange fra frysning til optøning og omvendt, som betonen vil modstå. Vandmodstandsindekset bruger bogstavet "W" og et tal fra 2 til 12, som angiver det vandtryk, som en prøve af denne betonkvalitet i form af en cylinder vil modstå.
Vægtbestemmelse
Referencedata for den volumetriske vægt af beton er defineret i SNiP nr. II-3. Denne standard angiver den estimerede vægt af betonsorter afhængigt af typen af dets tilslag. Den indeholder en tabel med betonvægt, hvorfra du kan finde ud af, at armerede betonprodukter er kendetegnet ved en volumetrisk vægt (i kg / m3) på 2500, beton ved hjælp af et fyldstof i form af grus eller knust sten - 2400, ekspanderet ler beton baseret på ekspanderet lersand - 500-1800, baseret på perlitsand - 800-1000. Til gengæld er porebeton karakteriseret ved en volumetrisk vægt på 300-1000 kg/m3. Naturligvis er vægten af 1 m3 beton omtrentlig, men disse data er ganske velegnede til beregningsformål. Når alt kommer til alt, kan ingen beregning sikre nøjagtigheden af data op til flere kilogram.
Betonvægt afhængigt af dens karakter
Bygherrer bestemmer ofte vægten af 1 m3 beton afhængigt af mærket. Dens tunge typer er karakteriseret ved følgende beregnede data. Vægten af M200 beton er 2430 kg/m3. For kvalitet M100 kan der anvendes en værdi på 2495 kg/m3. Vægten af beton M300 er 2390, og for kvaliteterne M400 og M500 kan du tage værdierne på henholdsvis 2375 og 2300 kg/m3.
Dermed kan de kvantitative værdier, der er angivet i artiklen, bruges til omtrentlige tekniske beregninger ved fremstilling af reparations- og anlægsarbejder.
